Dag 16 - Indien

15. Oktober 2013

Vi tog en taxa ned til tigerreservatet, men de havde lukket på ubestemt tid. Nå så i stedet tog vi et smut forbi Taj Mahal Palace og fik en runvisning.

Lige nu er vi på vej tilbage til hotellet, vi er der snart og jeg tror måske jeg skulle skifte min trøje, da jeg fik indisk mad på min turkise bluse.
Alexandra


Dag 15 - Indien

14. Oktober 2013

I dag tog vi en bus ned til byen. Min mor købte en masse krydderier og min far købte et armbånd, der var lavet til mænd, men jeg synes nu mere det ligner, et brugt pige armbånd. Jeg købte de sødeste ballerinaer! Vi spiste på en restaurant i udkanten af byen, inden vi tog hjem. På turen hjem tog vi en taxa og ham der kørte taxaen, snakkede engelsk med den sjoveste indiske accent, han var rimelig sjov. 
Alexandra

Dag 14 - Afrejse

13. Oktober 2013

Vi var ved poolen i dag, mig og min far havde en mindre vandkamp som uheldigvis gik ud over Hr. Butler.

Da klokken var 12:30 sad vi på vores fly til Indien og vi landede 16:55 det tog ca. en halv time at komme til hotellet Taj Mahal Palace. Vi har fået en slags tradition at tage ned på stranden når vi er ankommet et nyt sted så jeg må stoppe mig selv med dette skriveri så jeg kan få is!
Alexandra


Dag 13 - Dubai

12. Oktober 2013

Min mor og jeg tog ned til hotellets strand sammen med Hr. Butler for at windsurfe, det var rigtig sjovt og da jeg var ved at blive træt af det tog vi en tur op til spaen. Vi var på jeepsafari fra 16:30 - 21:30 vi kørte hurtigt gennem ørknen og da det begyndte at blive sent spiste vi BBQ middag og efter mad var der mavedans mens solen gik ned, alt i alt en helt fantastisk dag.
Alexandra

Dag 12 - Dubai

11. Oktober 2013

SKYDIVEING! WUHOO!!!
Vi sprang ud fra et fly! Og jeg var helt vildt tæt på, at tisse i bukserne! Vi styrtdykkede ca. 4.000 meter, før faldskærmen sprang ud. Vi kunne se byen og ørkenen og da vi landede, ved siden af byen Palm Jumeirah.
Jeg sværger at jeg aldrig gør det igen…
Tror min far kommer til at skrive en bog det her, lige så snart vi kommer hjem. ;-)
Vi pakkede vores ting senere og kørte til det 7-stjernede hotel.  Jeg kan ikke beskrive det, det er så utroligt,
og jeg har min helt egen private butler, jeg er ikke sikker på hvad han hedder så jeg kalder ham bare Hr. Butler, det lyder også lidt sjovt.
Om aftenen spiste vi på undervands hotellet. Det var helt utroligt! Fiskene svømmede rundt om os mens vi spiste og vi var faktisk under jorden. ;-)
Alexandra